
Gøre virksomheden bedre til at lave vedligehold
En længerevarende faciliteret proces skulle modne virksomhedens effektivitet til planlægning og implementering af vedligeholdelsesprojekter. Alle ledelseslag blev udstyret med kompetencer til at drive forandringer i organisationen, for at føre udviklingen ud i alle virksomhedens enheder.
Organisatorisk forandringsledelse Udvikle medarbejderne
INDUSTRI
Produktion
TIDSPUNKT
2018
LANDE
Danmark
PROJECT
Udvikle modenhed og effektivitet i vedligehold
En dansk afdeling af en udenlandsk ejet produktionsvirksomhed, havde startet et LEAN projekt for at forbedre virksomhedens vedligehold. Et pilotprojekt var allerede starter op i udlandet og man ville starte endnu et pilotprojekt op i den danske afdeling kort efter. Topledelsen var klar over, at der var tale om en kulturændring af den måde man hidtil havde arbejdet på og var villige til at give projektet en tilpas lang løbetid. Der var forståelse for, at en bottom up proces var mest effektiv i den pågældende kontekst.
Udfordring
Hovedudfordringen var manglende strukturerede processer og værktøj, foruden at skabe en bedre samarbejdskultur. Desuden havde man en lang historik med at fejle med projekter, bl.a. på grund af en siloopdelt virksomhedsstruktur, som ikke stod til at skulle omorganiseres. Produktionens årscyklus var et vilkår, der skulle tages højde for i tilpasningen af processen. samt implementeringen af projekter.
Løsning
Proacteur blev inddraget til at tilrettelægge og facilitere processen samt til at udvikle struktur og arbejdsredskaber. Opgaven blev løst ved at inddrage ledere i hele organisationen til udviklingen af et struktureret rammeværktøj for implementering af projekter til virksomheden (bottom up proces).
Der var stort fokus på at sikre fremdrift og kvalitet i leverancerne gennem ugentligt faciliterede arbejdsdage. Repræsentanter fra de opdelte funktionelle enheder blev inkluderet i projekterne.
Alle ledelseslag i virksomheden var igennem et Prosci forløb, for at udvikle kompetencer til at drive forandringer i organisationen.