
Global implementering af SuccessFactors løsning til performance Management
Implementering af SuccessFactors løsning til Performance Management skulle ensrette processerne i alle virksomhedens globale markeder.
Organisatorisk forandringsledelse Håndterer forandringen
INDUSTRI
Pharma
TIDSPUNKT
2014-2016
LANDE
Danmark/Global
PROJECT
Implementering af nyt performance management system.
En global pharma virksomhed havde allerede veletablerede ensartede processer for Performance Management. Der var delvis systemunderstøttelse, idet den eksisterende løsning kunne supportere godt halvdelen af virksomhedens ansatte. Med forventning om yderligere vækst, blev SuccessFactors valgt som erstatning for det daværende system. Implementeringen viste sig at forudsætte et først overset behov for mange sproglige oversættelser, såfremt alle medarbejdere i det globale scope skulle bruge/anvende det. Det var en big bang implementering.
Udfordring
Udover det oversete behov for sproglige oversættelser, var der et behov for lokale tilpasninger til de forskellige/respektive kontekster. Forandringsledelsesteamets primære udfordring var, at der både var brugere, som allerede havde erfaringer med et lignende system og brugere, som ikke var vant til systemunderstøttelse af processerne. Desuden fordelte scopet på +30.000 brugere sig over 78 forskellige lande, hvoraf nogle havde fagforeninger som stærke interessenter, der skulle tilgodeses. En anden udfordring var, at dele af systemet først skulle bruges af ledere godt et år efter go-live.
Løsning
En forandringsledelsesorganisation blev sat op, så 48 repræsentanter for de 78 geografiske områder havde ansvaret for den lokale implementering. Det centrale forandringsteam udviklede en online værktøjskasse med bl.a. kommunikations- og træningsmaterialer og sparrede løbende med repræsentanterne om deres behov og udfordringer. Desuden blev implementeringsmål fulgt tæt gennem hele processen. Træning i processens sidste del blev henlagt til et relevant tidspunkt året efter, så brugerne fik den information og træning de havde brug for, på det tidspunkt, de havde brug for det.